Hvad gør DU ved det?

Mobning..

Vi har allesammen på et eller andet tidspunkt i vores liv stødt på mobning. Måske har du været ofret? Måske har du været mobberen? Måske har du været tilskuer?

Jeg vil være ærlig og sige, at jeg har haft alle tre roller. Jeg var ofret - dernæst delvist mobber og tilskuer.
Det var indtil jeg valgte, at det måtte være en fjerde rolle: Den, der protesterede!
Jeg besluttede mig for at det skulle være slut. Jeg har selv mærket mobning på min egen krop, og jeg ville ikke være med til at tilføre andre mennesker den smerte. - Derfor begyndte jeg at protestere. Jeg tog en snak med mine veninder og fortalte, at sådan her skulle tingene ikke være. Jeg undskyldte overfor mange af de mennesker, som jeg har såret igennem tiden. Jeg begyndte at gøre små ting som at smile til "ofrene", når jeg så dem - og jeg fik det tusind gange bedre med mig selv!
Heldigvis har jeg holdt fast i denne rolle helt indtil nu - jeg smiler og hilser på alle folk, jeg møder (på rideskolen, i skolen osv.) og hvis jeg ser, at der er nogen, der behandler andre dårligt, så kommenterer jeg det - jeg synes det er latterligt.
Jeg "forstår ikke" det behov for at skulle nedgøre andre - men det behov har jeg jo selv haft. Jeg har gjort livet surt for nogle mennesker, og tro mig, hvis jeg kunne gøre noget om ville jeg klart have handlet anderledes, for den dag i dag er jeg stadig plaget af dårlig samvittighed over dette.
I mit tilfælde begyndte jeg at mobbe for at undgå selv at blive mobbet - folk synes pludselig jeg var sej og sjov.. Hvilket jeg den dag i dag stadigvæk ikke helt forstår, for jeg synes bestemt ikke, at det er sjovt at overvære mobning uanset graden.

I min tid på gymnasiet kom jeg pludselig i klasse med nogle, der bestemt ikke tænkte at det var spor sejt. Jeg kom ind med en dårlig attitude, og var nedladende overfor folk, som jeg syntes "så dumme ud", "havde forkert tøj" eller lignende.. - Og det satte mig i en vildt dårlig position. De grinte ikke, de ville ikke være venner med mig pga. det - tværtimod!
Heldigvis ændrede jeg mig, og jeg er kommet ud fra gymnasiet med et meget større overskud til forskelligheder blandt mennesker, og den overfladiskhed, der var banket ind i mig i folkeskolen, den er heldigvis skudt langt væk.

Når jeg møder et nyt menneske, så kigger jeg ikke på personens udseende, tøj eller lignende - jeg giver alle en chance. Jeg forsøger at lære alle at kende, og finde ud af, hvem de er som personer. Først, når jeg kender personerne,og har vendt vrangen ud af dem - først der kan jeg vurdere, hvorvidt jeg kan lide personen eller ej.

Og efter jeg har gjort det, er mit liv blevet fyldt med mange flere fantastiske personer, som gør min hverdag meget sjovere og bedre! :-)

Ensomhed...

Ufatteligt mange mennesker går rundt, og føler sig ensomme. - Gør du selv det engang imellem?
Hvorfor så ikke forsøge at gøre noget?
Hvorfor ikke spørge ind til personen? Har de haft en god dag, har de lavet matematik, hvad har de lavet i weekenden? Smil til dem, spørg ind til tingene.

Det tager ikke engang et sekund at sende et smil - men med et lille smil kan du gøre en anden persons dag bedre.

Du kan forhindre, at personen går grædende hjem.
Du kan forhindre, at personen føler sig ensom.
Du kan forhindre, at personen græder sig selv i søvn.
Du kan forhindre, at personen gør skade på sig selv.
Du kan forhindre, at personen mister troen på sig selv.

Jeg vil gerne opfordre alle til at gøre noget!
Vælg den fjerde rolle - protester!

"De fleste smil er startet med et andet smil. "

Det er de små ting, der tæller.
Kan du undvære et smil om dagen?